Forberedelse

Bliv klogere på
affald og genbrug

Affaldets vej

– så det er til at forstå

Redux – Affald og Genbrug vil gerne give dig svar på, hvad der sker med affaldet, når det er blevet hentet af skraldemanden.

I kommer til oplæg og rundvisning på Kolding Nord Genbrugsplads, eller også kommer vi ud på jeres skole. Formålet er at give både dig og eleverne en god basisviden om, hvorfor vi sorterer affald i Kolding Kommune, og hvad der sker med de ting og materialer, der bliver afleveret på en genbrugsplads.

Formidlingstjenesten Re:Lab står for besøgene. Formidlingstjenesten er en del af Redux – Affald og Genbrug, der er Kolding Kommunes afdeling for affald og genbrug.

Planlæg jeres besøg

I kan vælge mellem tre modeller:

  • To timer på Kolding Nord Genbrugsplads med oplæg og rundvisning
  • To lektioners undervisning på skolen
  • 45 minutters rundvisning på en af kommunens fem genbrugspladser

Læs mere og book tid på www.kolding.dk/relab

Husk, når du booker, at sige, det er som en del af undervisningsforløbet Aloria.

Book dit besøg i god tid: Vil du være sikker på, at du kan få et oplæg på den ønskede dato, opfordrer vi dig til at booke i god tid.

Tip!

Hvis du har ledig tid i en lektion, inden du besøger Redux – Affald og Genbrug, kan du lade eleverne lave deres egne piktogrammer til de 10 affaldstyper, alle skal sortere derhjemme.